Beskrivelse:
Her kan du styre alt, der skal sendes til debitorer. Selve det at komme i gang med at bruge dette modul sker i flere steps, bare følg nedenstående vejledning A - C og så er du klar.
Sådan gør du:
A) Opret navn på Informationsmateriale
Via menuen går du til Salg → Debitorer → Informationsmaterialer
- Klik på "Opret nyt informationsmateriale"
- Udfyld "Internt navn" - det kan for eksempel være Katalog 2017 DK
- Skiv en "Udløbsdato" - skal kun udfyldes hvis der er en sådan - ellers er den uendelig....
- Klik på "Gem"
Hvis du ønsker at oprette flere Informationsmaterialer, fx "Katalog 2017 DE", "Katalog 2018 DK", "Katalog 2018 DE" osv osv, så gentag punkt 1 - 4.
Husk dog at ændre navn i pkt. 2 til de forskellige Informationsmaterialer.
Når dette er gjort, kan du inde på hver debitor se, at der er kommet små "valg-bokse" op med de forskellige Informationsmaterialer.
B) Opret lister i Listegeneratoren
Du skal nu oprette lister med de kundeoplysninger du ønsker at få med på trækningslisterne. Det gør du her:
Rapporter → Listegenerator klik på "Opret liste" og gå de forskellige faneblade igennem som beskrevet nedenfor.
- Faneblad Liste: Udfyld navn, fx "Katalog 2017 DK"
- Faneblad Datakilde: Find datakilden "Debitor" og klik på "Vælg". Sæt flueben i "debitor nummer" og de felter der yderligere er behov for, for at kunne sende Informationsmateriale
- Faneblad Kolonner: Du kan ændre rækkefølgen af kolonner ved at trække dem hen foran hinanden
- Faneblad Filtre: Udfyld de filtre du ønsker skal være gældende for denne liste, f.eks:
- Spærret: flueben i "nej"
- Informationsmaterialer : vælg hvilken af de oprettede Informationsmaterialer denne liste er til og
klik på "tilføj" - Tilbage til fanebladet Liste: klik på "Gem"
Du skal oprette en liste til hver af de Informationsmaterialer du har oprettet. Så gentag "Opret liste" til alle listerne er oprettet.
C) Opret trækningslister og tilknyt trækningslister til Informationsmaterialet
Nu skal de lister du lige har oprettet kobles ti de enkelte Informationsmaterialer. Det gør du her:
Salg → Debitorer → Trækningslister og klik på "Opret liste" og her opretter du en trækningsliste for hvert informationsmateriale.
- Udfyld Navn
- Udfyld eventuelt beskrivelse
- Vælg Rapportliste - her vælger du den liste du netop har oprettet under B) og som passer til den trækningsliste du er ved at oprette
- Vælg hvilket Informationsmateriale denne trækningsliste skal kobles til
- Klik på "Gem"
Gentag punkt 1 - 5 for hver trækningsliste/Informationsmateriale.
Nu er du der hvor du kan få udbytte af dit arbejde. Hver gang en kunde enten skriver eller ringer og beder om Informationsmateriale(r), krydses de ønskede felter af på den pågældende debitors stamdata.
Når du så vil sende materiale ud, går du i menuen: Salg → Debitorer → Lister og klikker på "Download seneste" og du vil nu få alle de debitorer frem der er tilknyttet dette Informationsmateriale og som ikke tidligere er udskrevet.
Det vil sige at du kan vælge at køre denne liste en gang om dagen, om ugen eller om måneden. Det vil kun være de senest tilskrevne der kommer med.
Ekstra:
Har du behov for at se hvem der tidligere er udskrevet til, kan du "Downloade tidligere udtræk" under menuen Salg → Debitorer → Lister
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.