Beskrivelse
I denne rapport kan du se og sammenligne 2 perioders omsætning, samt se differencen mellem de 2 perioder. Omsætningen indeholder kun bookinger. Der er ingen varer talt med i denne rapport.
Omsætningen kan vises fordelt på salgskanal eller lokalitet.
Der vises kun de kanaler/lokaliteter, hvor der er omsætning på MINDST et af årene.
Du finder rapporten her: Rapporter -> Oversigt -> "Omsætning, salgskanaler/lokaliteter".
Sæt kriterier for rapporten

- Vælg "Aktuel periode". Klik på datoerne for at vælge andre dage, eller klik på en af de blå tekster under feltet med en foruddefineret periode.
Vælg evt. "Solgt pr." (f.eks. 21/10 i år sammenlignet med solgt pr. 21/10 sidste år)
OBS - Den dato, der kigges på her, er Oprettelsesdatoen på den enkelte reservation - dvs. den dag bookingen blev oprettet som tilbud og ikke fakturadato. - Vælg at sammenlign perioden (punkt 1) med samme periode forrige år eller en anden valgfri periode.
- Afgræns søgningen på "Oprettet dato", "Fakturadato" eller "Ankomstdato".
VIGTIGT: Resultatet i den færdige rapport afhænger af denne afgrænsning.
De forskellige afgrænsninger er forklaret længere nede. - Vælg et eller flere sprog bookingerne skal være foretaget på for at komme med i rapporten.
- Vælg om det skal vises grupperet efter Salgskanaler eller Lokaliteter.
Klik på "Vis rapport"
Resultat af "vis rapport"
Rapporten viser nu 3 kolonner - Valgt periode, Periode til sammenligning og differencen mellem de 2 perioder.
Hvis vis tilbud vinges af, kommer der yderligere 2 felter i hver kolonne, som viser hvor meget ud af hhv. "Nætter" og "Omsætning", der er tilbud (vær opmærksom på, at omsætningstallet ikke ændrer sig - det viser bare, hvor meget ud af det totale beløb, der er tilbud).
Hvis vis detaljer vinges af, så vises en yderligere opdeling af de enkelte salgskanaler, hvis der er flere brugere tilknyttet den enkelte salgskanal (eller lokalitet, hvis det er valgt i kriterierne for rapporten).
Resultat af "Download rapport" til Excel
Hvis man vælger "Download rapport" i stedet for "Vis rapport", så er visningen anderledes, og der kommer flere detaljer frem.
Der vises en række pr. reservation. Købs- og salgspriser vises, og både salgskanal og lokation er med. Perioderne der sammenlignes er opdelt i 1 og 2.
Totaler vises ikke. Her skal man selv sætte beregningen op.
Forklaringer til rapporten
Afgrænsning for rapport (kriterier punkt 3)
Du kan vælge forskellige afgrænsninger, når du laver denne rapport. Det medfører, at resultaterne viser forskellige scenarier.
- Oprettet dato
Betyder at rapporten viser resultater ud fra oprettelsesdatoen. Oprettelsesdatoen er den dag bookingen oprettes i systemet, og har intet at gøre med, om der er indbetalt - og den derved er konverteret til en faktura.
Er der for eksempel en booking, der er oprettet i december, og der er foretaget en indbetaling i januar, så vil denne rapport med afgrænsning på oprettelsesdato, vise bookingen i december.
- Fakturadato
Betyder at rapporten viser resultater ud fra fakturadatoen. Det vil sige, at hvis en booking er oprettet i december og konverteret til en faktura i januar, så vil rapporten med denne afgrænsning vise bookingen i januar. Alle tilbud (bookinger der endnu ikke er foretaget indbetalinger på) vil blive vist på oprettelsesdatoen ligesom i den forrige rapport.
- Ankomstdato
Betyder at rapporten viser resultater ud fra ankomstdatoen. Med denne afgrænsning ser vi udelukkende på, hvornår de enkelte bookinger ankommer - uanset om der er tale om tilbud eller faktura.
Bruttoavance total i %
Dette tal er fremkommet af Avance / Omsætning * 100
Ekstra
- Vær opmærksom på, at rapporterne er et "øjebliksbillede", forstået på den måde, at hvis et tilbud konverteres til en faktura eller en faktura bliver annulleret, så vil tallene ændre sig.
- Antal personer og antal reservationer følges ikke nødvendigvis ad. Personantal kan godt stige uden at antal reservationer følger med.
- Hvis der står nul i hele linjen for f.eks. en affiliate i listen, så prøv at eksporter rapporten til Excel.
Du vil sandsynligvis kunne se, at der har været en ordre, som senere er blevet annulleret.
Totalt giver det nul i oversigten, men der har været bevægelser i omsætning i løbet af de søgte tidsperioder, så derfor bliver den vist i rapporten. - Hvis der i 2 sæsoner er flere bookinger, men omsætningen er faldende kan det bl.a. skyldes, at bookingerne er lagt i andre sæsoner, og prisen derfor er lavere på de enkelte bookinger.
- HUSK, at regnskab skal laves ud fra et økonomisystem. BookingStudio kan IKKE anvendes til at afslutte regnskaber.
- OBS Man kan ikke sammenligne denne rapport med tal fra Danmarks Statistik, da rapporten "Omsætning salgskanaler/lokaliteter" tæller alle ankomster i perioden og Danmarks Statistik tæller alle de dage, der er lejet ud i perioden.
Eksempel hvis rapporterne er taget for perioden 1/1 - 31/12 2016:
- En booking med ankomst 31-12-2016 på 7 nætter vil tælle 7 i rapporten "omsætning salgskanaler", men kun én dag i Danmarks statistik rapporten.
- En booking med ankomst 31-12-2015 på 7 nætter vil tælle 0 dage i rapporten "Omsætning, salgskanaler/ lokaliteter", men 6 dage i Danmarks statistik rapporten.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.