BookingStudio indeholder en "app store" hvor man kan udvide BookingStudio med ny funktionalitet via tilføjelser som vi kalder "apps".
For at give en medarbejder adgang til en app skal du gennemgå følgende:
Er der oprettet brugerlogin i BookingStudio til medarbejderen?
Man logger ind i en app via sit BookingStudio login. Derfor skal medarbejderen have en brugerkonti i BookingStudio for at få adgang til app'en.
Brugere oprettes under "Kontrolpanel" -> "Brugere" -> "Opret bruger" (knap nederst på siden)
Er app'en installeret til den pågældende bruger?
Før en medarbejder kan se app'en i BookingStudio skal app'en være installeret til brugeren. Kun en administrator bruger har adgang til at installere apps til medarbejdere.
For at installere en app til bruger skal du gå til "Kontrolpanel" -> "Apps" -> "Appstore" -> knappen "Indstillinger" ud for app'en på listen.
Herefter vinger du brugeren af på listen og klikker på "Gem" knappen.
Nu har brugeren adgang til app'en. Medarbejderen skal logge ud af BookingStudio og ind igen hvis app'en ikke dukker op det samme.
Har medarbejderen de rigtige rettigheder i app'en?
Nogle apps har deres egne rettigheder som man skal indstille ovre i app'en. Se efter opsætning eller indstillinger inde i app'en. Dette kræver ofte også at man er administrator.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.