BookingStudio har et begreb, der hedder perioderegler. En perioderegel kan være en perioderabat (der gør prisen billigere) eller en periodejustering (der forhøjer prisen).
Som udgangspunkt vil en perioderegel give gæsten en rabat på de dage af deres booking, der matcher en eller flere perioderabatter.
Eksempelvis kan man på feriebolig X have følgende perioderabatter:
- 01.01.2018 til 07.01.2018 = 10% rabat
- 08.01.2018 til 14.01.2018 = 20% rabat
Hvis man booker perioden 01.01.2018 til 15.01.2018 får man begge rabatter.
Man kan på den enkelte perioderegel bestemme, hvor stor rabatten skal være, samt hvor meget kreditoren skal betale af rabatten. Desuden kan man styre, hvilke målgrupper reglen er aktiv for.
Avanceret anvendelse af perioderegler
Som udgangspunkt vil en perioderegel blot følge den normales kalenderes skiftedage. Hvis man vælge at tillade fri skift ved et minimum antal dage, ændre man markant spillereglerne for en perioderegel.
Hvis du eksempelvis opretter en perioderabat i perioden 01.01.2018 til 05.01.2018 og sætter den til "Fri skiftedag, dog minimum 3 nætter" vil systemet tillade, at man ankommer og afrejser i perioden, hvis blot man opfylder kravet om 3 nætter.
Det betyder i praksis at følgende perioder bliver gyldige bookingperioder:
- 01.01.2018 til 04.01.2018
- 02.01.2018 til 05.01.2018
- 03.01.2018 til 06.01.2018
- 01.01.2018 til hvilken som helst dato, der er gyldig skiftedag
- 02.01.2018 til hvilken som helst dato, der er gyldig skiftedag
- 03.01.2018 til hvilken som helst dato, der er gyldig skiftedag
- Hvilken som helst gyldig ankomstdato til 04.01.2018
- Hvilken som helst gyldig ankomstdato til 05.01.2018
- Hvilken som helst gyldig ankomstdato til 06.01.2018
Hvis man booker hen over denne periode, altså hvor ankomstdato er før periodereglens start og afrejsedatoen er efter periodereglens slutdato, vil dagene stadig give rabatten, men sådanne perioder vil kun være gyldige, hvis de i øvrigt passer ind i kalenderen.
Flere eksempler
I dette skema kan du se eksempler på tilladte bookinger i forskellige situationer. Klik på billedet for at få det vist i større format.
Opsætning af standard indstillinger for perioderegler
Gå til Kontrolpanel->Oversigt-> Søg "Rabatindstillinger".
Her kan sættes indstillinger for bl.a. størrelsen på rabatten, ejerandel, type og om det skal skjules for ejer. Der er indstillinger til hvordan rabatterne skal bogføres og oversættelse af perioderegler.
Indstillinger for miniferier
I en BETA version kan man også sættes indstillinger for miniferier, hvis de skal beregnes anderledes end med udgangspunkt i dagsprisen F.eks. 5 overnatninger kan være 90% af ugeprisen.
Dette gælder dog kun miniferier, hvis de er aktiveret via perioderegler.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.