Vigtigt: Når du anvende kreditkortbetalinger og API er det ikke givet at alle features fra indløseren er implementeret i BookingStudio eller omvendt, og her er det laveste fællesnævner der kan lade sig gøre.
Rådfør dig med BookingStudio inden du går i gang. Når du arbejder med kreditkortbetalinger i BookingStudio sker der to forskellige slags bogføringer. Den ene bogføring sker på Capture tidspunkt, altså det tidspunkt hvor du trækker beløbet på kundens kreditkort, og den anden bogføring sker på det tidspunkt hvor du rent faktisk modtager beløbet på bankkontoen.
Bogføring på Capture tidspunkt
Lad os kigge på et eksempel hvor kunden skal betale en 1. rate på 1000 kr. ud af en booking på 5000 kr. Denne vil være bogført på følgende vis:
- Debitor: 5000,00
- Salg: -5000,00
Når du Capture de 1000 kr. nedskriver du debitors skyldige beløb med 1000 kr., og dette beløb modposteres på en ventekonto.
- Debitor: -1000,00
- Ventekonto: 1000,00
Dette betyder at du forventer at modtage et beløb på 1000,00 kr. på et senere tidspunkt. Hvor lang tid der går fra Capture tidspunktet til du rent faktisk får pengene på din konto afhænger at din aftale med indløseren, og har ikke noget med BookingStudio at gøre.
Bogføring på når pengene bliver modtaget i banken
Når de 1000,00 kr. som du Captured i afsnittet "Bogføring på Capture tidspunkt" modtages på din bankkonto skal du ind og bogføre den ventende indbetaling under Salg -> Kreditkortbetalinger. Vælg [Bogfør] på den ønskede indbetaling og vælg derefter det beløb du har modtaget i banken. Beløbet kan være en af tre muligheder:
- 1000,00 kr.
- 1000,00 kr. plus kreditkortgebyr
- 1000,00 kr. minus kreditkortgebyr
Herunder kan du se eksempler med hver enkelt af scenarierne.
Bogføring ved 1000,00 kr. uden kortgebyr
Har du har modtaget beløbet uden kortgebyr foretages følgende bogføring:
- Bankkonto: 1000,00
- Ventekonto: -1000,00
Bogføring ved 1000,00 kr. plus kortgebyr
Har du har modtaget beløbet + kortgebyr, og kortgebyret f.eks. er 10 kr. foretages følgende bogføring:
- Bankkonto: 1010,00
- Ventekonto: -1010,00
- Ventekonto: 10,00
- Gebyrkonto: -10,00
Gebyret bogføres altså som en indtægt på gebyrkontoen.
Bogføring ved 1000,00 kr. minus kortgebyr
Har du har modtaget beløbet - kortgebyr, og kortgebyret f.eks. er 10 kr. foretages følgende bogføring:
- Bankkonto: 990,00
- Ventekonto: -990,00
- Ventekonto: -10,00
- Gebyrkonto: 10,00
Gebyret bogføres altså som en udgift på gebyrkontoen.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.