Denne artikel indeholder en guide til opsætning af DNS på et domæne så det peger korrekt på en hjemmeside hostet af BookingStudio.
BookingStudio understøtter ikke A-records eller naked domains (domænenavn uden noget foran såsom www). En pegning af domænet skal altid ske ved hjælp af en CNAME record. Dette sikrer at BookingStudio kan flytte hjemmesiden uden at det vil betyde nedetid for jer som kunde - da DNS for jeres domæne ikke skal opdateres.
Et domæne med flere sprog under
Har I et samlet domæne til alle sprog, så skal www.mitdomæne.dk pege med CNAME på den midlertidige adresse I har fået af BookingStudio. Den hedder typisk noget hen af kunde-website.bookingstudio.dk. Kender I ikke adresse, så kontakt supporten - så skal vi nok hjælpe med at finde den.
DNS der skal oprettes er noget a la
www.mitdomæne.dk CNAME kundenavn-website.bookingstudio.dk
Domæne pr. sprog
Har I et eller flere domæner til hvert sprog, så har I typisk i oprettelsen af løsningen hos BookingStudio fået flere midlertidige-adresser. De hedder typisk:
kunde-da-website.bookingstudio.dk og kunde-de-website.bookingstudio.dk
Disse skal så matches, så den danske www record peger på kunde-dk-website.bookingstudio.dk osv.
Noget a la
www.mitdomæne.dk CNAME kunde-dk-website.bookingstudio.dk
www.mitandetdomæne.de CNAME kunde-de-website.bookingstudio.dk
Domæne uden www foran (naked domain)
Til jeres "naked-domain" (domæne.dk) anbefaler vi at I opsætter en 301 (permanent) redirect til www.domæne.dk. Mange DNS services understøtter opsætningen af dette - kontakt DNS udbyderen for at finde ud af om dette kan lade sig gøre hos dem.
Er det ikke muligt at få jeres DNS udbyder til at lave denne 301 redirect. Så kan I lave en A-record til IP'en: 52.142.229.70 - den vil automatisk sende naked domains videre.
Ekstra domæner skal også opsættes til at 301 redirecte til "hoved domænet" - vi anbefaler ikke at lave CNAME på mere end 1 domæne per sprog, da dette er dårligt for søgemaskine optimering.
Sikkerforbindelse med https og redirects
Anbefalingen fra www.sikkerpånettet.dk er man først laver redirect til en sikker forbindelse og derefter redirect'er til et andet domæne.
Bemærk: Det er vigtigt at der også opsættes DNS records til emails, da de ellers kan havne i SPAM. Læs mere her
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.