Denne guide forklare, hvordan du opretter en API nøgle til Google maps services fra Google developer console.
Processen er følgende:
- Opret et projekt
- Opret en API-nøgle
- Tilknyt en API
- Opsæt en faktureringskonto for, at nøglen kan bruges
- Find API nøglen og kopier den til din hjemmeside
Opret et projekt
Først og fremmest skal du have en Google konto, da det er den du skal bruge for at komme videre.
Når du er sikker på, at du har denne konto, skal du starte med at klikke på dette link: Google developer console og følg derefter nedenstående trin for trin:
For at kunne oprette en API-nøgle skal der først oprettes et projekt, som nøglen eller nøglerne skal være tilknyttet:
- Tryk "Select a project" øverst på siden.
- Klik så på plus ikonet yderst til højre i linjen, i vinduet som popper op
- Angiv et navn til dit projekt (fx Bureaunavn uden æ,ø og å) og tryk på "Create"
Der er nu oprettet et projekt, som du kan aktivere API'er på.
Opret en API-nøgle
Du kan nu tilføje en API-nøgle til projektet. Den følgende gennemgang antager, at du står i det projekt du vil tilføje nøglen til.
Tjek at projektets navn nu står der, hvor der før stod "Select a project".
Hvis der står noget andet end dit projekts navn, tryk for at ændre projektet.
- Tryk på bruger-menuen øverst, yderst til venstre.
- Under "APIs and Service" (tryk ikke på menu punktet, men vent på at undermenuen folder sig ud) vælg Credentials.
- Tryk på "Create Credentials" og vælg "API key" for at oprette en API-nøgle.
Du vil få vist en dialog-boks, som indeholder et tekst-felt med den generede API-nøgle.
Tag en kopi af denne nøgle til din udklips-holder ved at trykke på ikonet i enden af tekst-boksen, da det er denne du skal bruge på din hjemmeside.
Du kan her Trykke på "Restrict Key" for at redigere indstillinger for nøglen, eller "Close", hvis du ikke vil lave nogen ændringer.
Du kan altid foretage yderligere ændringer ved at trykke på Pen ikonet ud for nøglen på denne side.
Som udgangspunkt kan disse API-nøgler benyttes til alle googles API'er, som kræver dem.
Du kan begrænse en nøgle til bestemte API'er under indstillingerne for nøglen.
Tilknyt en API
Du kan aktivere API'er på projektet fra dets dashboard (Brugermenu -> APIs and Services -> Dashboard):
- Tryk på "Enable APIs and services" knappen.
- Søg og find en API, som skal aktiveres, f.eks. Map Javascript API, som benyttes til at indsætte et Google map på en hjemmeside. Tryk på API'en du vil aktivere.
- Fra API'ens oversigtsside tryk på "Enable" knappen øverst. Det vil aktivere API'en og sender dig til Dashboardet for API'en i dit projekt.
Du kan se hvilke nøgler, som er aktive for den givne API under dens "Credentials" fane.
Opsætning af faktureringskonto
For at kunne benytte premium services i forbindelse Google's API, skal der oprettes en faktureringskonto (billing account).
- I bruger-menuen tryk på Billing.
- Tryk på "Add billing account".
- Du vil nu blive ført igennem et forløb på 3 sider, som skal udfyldes med de de relevante oplysninger. Tryk på "Submit and enable billing" på den sidste side når alle oplysninger er udfyldt.
Du bør nu kunne se, at dit projekt er tilknyttet faktureringskontoen ved at gå til Billing (Brugermenu -> Billing) og så vælge fanen "My projects".
Find din API-nøgle igen
Du kan finde den oprettede API-nøgle via bruger-menuen: APIs and Services -> Credentials. Her kan du se nøglen og kopiere den til din udklips-holder ved at klikke på ikonet ved siden af nøglen.
Ekstra - hvis det ikke virker
På selve opsætningen af API'en i din Google account er det muligt at tilføje webadresser - hvis der er problemer med at få vist kortet på hjemmesiden, kan du tilføje: https://bureau.dk/*
Til info.
Vi benytter en service ude i byen, som hedder OpenStreetMaps (Nominatim). Hvis de har problemer, så kan det også være en årsag til at koordinaterne ikke kan slås op i øjeblikket.
Se deres status her: https://nominatim.openstreetmap.org/ui/status.html
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.