Hvordan håndterer BookingStudio regler for udlejning af sommerhuse?
Du kan aktivere et regelsæt i BookingStudio, der sikrer, at reglerne for udlejning af sommerhuse, overholdes. Det er muligt at konfigurere, om man helt vil forhindre bookinger, der overtræder reglerne, eller om man blot vil have en advarsel, når reglerne overtrædes.
Nedenfor er uddrag fra Lejelovens afsnit om "Udlejning af Sommerhuse", og det er den tekst, der danner grundlag for BookingStudios standardopsætning af, hvordan der kontrolleres i forhold til om reglerne overholdes. Det er dog muligt for det enkelte bureau selv at konfigurere kontrollen.
Udlejningsperiode
Det er ikke tilladt at leje dit sommerhus ud hele året rundt. Samlet set må du maksimalt udleje dit sommerhus 41 uger om året. Disse uger er fordelt således, at du i sommerperioden fra den 1. marts til den 31. oktober må leje sommerhuset ud i hele perioden, mens du i perioden fra den 1. november til udgangen af februar kun må leje dit sommerhus ud i sammenlagt 9 uger.
Er der tale om erhvervsmæssig udlejning, hvor du kun benytter dit sommerhus til udlejning, og ikke selv bruger det, kræver det en tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.
Udlejer du dit sommerhus i strid med de fastsatte perioder, er det strafbart.
Hvor mange sommerhuse må man udleje?
Du må højst udleje to sommerhuse, som du også selv gør brug af. Har du flere end to sommerhuse, som du ønsker at udleje, bliver der tale om erhvervsudlejning. Har du mere end to sommerhuse, skal du derfor indhente den førnævnte tilladelse fra Erhvervsstyrelsen. Ejer du derimod sommerhusene med din ægtefælle/samlever, kan I sammen udleje op til 3-4 sommerhuse, før man anser det for erhvervsmæssig udlejning. Ifølge retspraksis kræver det dog, at I også selv reelt benytter alle sommerhusene i mindst 2 uger om året, og at udlejningen ikke får erhvervsmæssig karakter. Er de sidstnævnte betingelser ikke opfyldt, skal I indhente tilladelse fra Erhvervsstyrelsen.
Kilde: Lejelovens afsnit om udlejning af sommerhuse
Det er som nævnt op til bureauet selv, om man ønsker at aktivere dette regelsæt, enten i den fortolkning som vi definerer, eller i modificeret form. Man kan også vælge kun at aktivere reglerne for udvalgte ferieboliger.
Generelle indstillinger
Opsætningen af vinterudlejning findes under Kontrolpanel > Vinterudlejning:
Her kan man justere de overordnede indstillinger for reglerne.
Som standard er indstillingerne opsat, så de passer til den gældende lovgivning.
Hvis man vælger at benytte reglerne (aktivere kontrol), så kan man vælge mellem "Overhold regler" og "Advar kun".
Hvis niveauet sættes til "Advar kun", så advares man, hvis man i BookingStudio forsøger at foretage en booking, der vil medføre at reglerne overtrædes, men man kan vælge at ignorere advarslen.
Hvis niveauet står til "Overhold regler", så bliver bookingen forhindret, og man får IKKE mulighed for at gennemføre den.
Bemærk: denne indstilling gælder dog kun bookinger foretaget fra BookingStudio (telefonkunder) - bookinger fra API (samarbejdspartnere og hjemmesiden) vil altid blive afvist, hvis reglerne overtrædes, uanset ovenstående indstilling (huset vil blive fjernet fra søgeresultaterne for samarbejdspartnere, hvis en eventuel booking vil overtræde reglerne).
Ignorer ejerferie ved kontrol
Da loven foreskriver at ejer skal benytte feriehuset i minimum 14 dage, en del af lovkravet til ophold, skal bureauet indstille, hvilken blokeringstype systemet skal opfatte som ejerferie.
Hvis indstillingerne sættes til at ignorere ejerferie, så vil kapaciteten blive vist minus 14 dage (= ikke reserveret kapacitet)
Beregn sen tjek-ind og tidlig tjek-ud som ledig kapacitet ved kontrol
Hvis denne funktion aktiveres, vil systemet ikke medregne, dage hvor gæsten ikke er tjekket ind, når der kontrolleres.
Eksempel: En booking med ankomst 1/7 og afrejse den 7/7, vil normalt tælle for 7 dage. Hvis gæsten først ankommer den 2/7 og dermed først tjekkes ind den 2/7, vil bookingen nu kun tælle 6 dage. Tilsvarende hvis gæsten tjekker tidligere ud.
OBS denne funktion kræver, at man benytter tjek-ind og tjek-ud funktionen i BookingStudio.
Der ses kun på dato, ikke klokkeslæt, det er blot til egen information.
- Kontrolrapporten kigger ikke frem i tiden, hvad angår tjek-ind og tjek-ud, men kun bagud
- Det registreres først i kontrolrapporten, når der er trykket på tjek-in/tjek-ud knappen
- Hvis du ikke skriver noget, så registrere systemet det alligevel, hvis tjek-in/tjek-ud ikke sker på den planlagte dato
Individuelle indstillinger for ferieboliger
Som udgangspunkt gælder aktivering/ikke aktivering af "Overhold regler om udlejning af sommerhuse" for samtlige af bureauets huse.
Dog er det muligt, at differentiere de enkelte huse fra bureauets standard, således de har deres egen indstilling til, hvordan boligen skal opføre sig i forhold til reglerne. Det gør man på ferieboligens stamdata:
Brugerdefinerede kontrolkalendere
Hvis du ikke ønsker at benytte BookingStudios standard kontrol, kan der oprettes et specielt regelsæt pr. år. Dette gøres ved at klikke på linket "brugerdefinerede kontrolkalendere".
Klik på knappen "Ny kontrolkalender".
Du kan nu definere en speciel kontrolkalender for et kalenderår.
Sommerperioden bestemmes ud fra den angivende start- og slutdato.
Kontrolkalenderen vil være aktiv for det kalenderår, der er angivet. Det skal bemærkes, at de kontroller, der vedkommer vinterperioden for det valgte år, går fra sommerperiodens slutdato og helt ind i det efterfølgende år.
Eksempel: En kontrolkalender for kalenderåret 2024, med sommerperioden fra 1. marts 2024 til 31. oktober 2024 vil have kontroller delt op i to.
1) kontrol, som laves på kalenderåret
2) kontrol, der laves på vintersæsonen, som går fra 1. november 2024 til 28. februar 2025.
Forklaring til de enkelte felter:
Placer musen over teksten for at få mere information om de enkelte felter.
Vigtigt: Når vinterudlejningsreglerne er aktiveret og BookingStudio kontrollerer, om en feriebolig er ledig for en specifik bookingperiode, så undersøges først om bookingens perioder ligger i en bureauspecifik kontrolkalenders periode. Hvis dette er tilfældet, så benyttes dennes indstillinger til kontrollen, ellers benyttes de overordnede indstillinger.
Ekstra - vedr. Partner API
Vinterudlejningsregler håndteres på følgende måde i Partner API:
Hvis I arbejder med "Overhold regler":
API-partnerne får ikke Bookingoptions ud, hvis en booking ville medføre overtrædelse af reglerne for vinterudlejning. API partnerne kan derfor ikke "omgås reglerne".
Hvis I arbejder med "Advar kun":
API-Partnerne får BookingOptions på perioden, og der vil være en "WinterRuleWarning=true" - det er derfor nødvendigt at programmør/API-partnere og bureau har en aftale om, hvordan disse skal håndteres.
Dele af lovgivning for udlejning af sommerhuse kan læses her.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.