Depositum skal oprettes som en depositumvare. Den skal være obligatorisk for automatisk at komme med på alle bookinger, og den kan bruges ved afregning af ekstra omkostninger efter gæsten er rejst. Det resterende depositumbeløb tilbagebetales til gæsten - eller der oprettes en ekstra regning.
Varen kan oprettes med en fast pris eller som en procentsats af lejen. Det er også muligt at oprette varen med forskellige priser alt efter, hvor dyr selve lejen er (intervalpriser).
Systemet kan nemt håndtere flere forskellige depositumvarer.
Inden du går i gang
For at kunne oprette en depositumvare skal der være 2 konti (en varekøbs- og en varesalgs-konto) til håndtering af beløbet. Desuden skal bureauet være oprettet som kreditor.
Opret varen "depositum"
Gå til Kontrolpanel -> Oversigt -> Søg Varer og klik på Opret.
Udfyld Stamdata
- Sæt bureauet som kreditor
- Giv depositumvaren et navn, så du kan skelne den fra f.eks. andre depositumvarer
- Enhed skal være Stk.
- Vælg typen "Depositumvare"
- Varen skal kunne bruges på kunderne, så ving af her
- Varen skal bruges ved booking
- Prismodellen - afhænger af hvordan du ønsker prisen skal beregnes.
Skal det være et fast beløb, så brug "Normal", skal det være en procentsats af lejen, så vælg en af de andre muligheder. - Beregningen skal se pr. styk
- Vælg hvilken konto denne vare skal tilknyttes for hhv. køb og salg. Du får kun mulighed for at vælge en konti, der ligger under gruppen Varekøb/varesalg i kontoplanen.
Gør varen aktiv (ving af i øverste felt) og klik på Gem - nu kommer der flere menupunkter frem for varen.
Læs evt. mere om oprettelse af en vare.
Udfyld tekster
Opret en tekst på hvert sprog, der bruges i installationen. Denne tekst vises på kundens bilag.
Læs evt. mere om at varer tekster.
Udfyld priser
Dette skærmbillede afhænger af hvad der er valgt som prismodel under stamdata.
Ved prismodel: "Normal" (fast pris) vil skærmbilledet se således ud:
Opret én kostpris (DKK). Der SKAL være et tal her, også selvom varen ikke koster noget - i de tilfælde skrives 0.
Opret salgspriser i for alle de valutaer du bruger i systemet (en linje per valuta).
Ved prismodel: "Procent af bookingpris" - vil det være muligt at skrive en procentsats i stedet for et fast beløb.
Skal priserne være interval opdelt afhængigt af bookingens pris, så ving af i "intervaller", når prisen tilføjes. Herved får du mulighed for at oprette priser i forskellige intervaller.
Læs evt. mere om varer priser.
Udfyld tilgængelighed
Som minimum udfyld datoer for den periode varen må bruges. Gør varen obligatorisk, og sæt et 1-tal ved standard antal.
Læs evt. mere om varers tilgængelighed.
Relationer
Vælg hvilke ferieboliger depositumvaren skal bruges på, og vælg hvilke målgrupper, der må få vist og bruge varen.
Læs evt. mere om varers relationer.
Tilbagebetaling af depositum
Depositummet kan håndteres på forskellige måder i forhold til tilbagebetaling (se hjælpeartikel).
- Når gæster tjekker ud, kan I modregne depositum i forbindelse med, at I opretter forbrugsafregning (Front Desk - én reservation)
- I kan også vente med at modregne depositum, og samle sammen fra andre reservationer, så alle deposita krediteres for en given periode (Debitor -> Depositum - flere reservationer)
I begge tilfælde kan eventuelt skyldige beløb på reservationen blive modregnet, når I afregner til gæsten.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.