Når man opretter en prisregel, så er der et område til at opsætte de betingelser, der skal være opfyldt for at en regel vil virke.
I denne artikel ser vi på, hvordan man opretter en betingelse, og hvilke muligheder der er.
Processen er:
- Start en betingelse
- Vælg en Type (3 typer)
- Vælg et Felt (mange muligheder), en Sammenlign og en Værdi
- Indsæt betingelse i reglen
- Tilføj evt. flere betingelser
Vi kigger på et par eksempler for kombinationer af forskellige betingelser.
1 - Rediger betingelser for at starte
Klik på Rediger for at starte med at oprette en betingelse.
2 - Vælg type for betingelse
Du får nu 3 muligheder:
- Gruppe
- Sammenligne
- Sammenligne fra/til
Gruppe
Grupper benyttes til at gruppere betingelser. Der er 2 former for grupper.
Og = Alle betingelser i gruppen skal være opfyldt for, at betingelsen betragtes som opfyldt.
Eller = Blot en af betingelserne i gruppen skal være opfyldt for, at det betragtes som opfyldt.
Som standart står betingelserne til en OG-gruppe - dvs. alt i gruppen skal være sandt.
Når betingelser sættes ind i en OG-gruppe vil der stå "OG" imellem linjerne.
En ELLER-gruppe kan være nyttig, hvis der er betingelser, man kan vælge imellem i en prisregel.
Husk det er én booking, der bliver tjekket med prisregler. Man kan f.eks. ikke ankomme både d. 4. og 11. december i samme booking, men man kan godt lave en prisregel, hvor man kan ankommen enten d. 4. eller den 11. december, så her vil en ELLER-gruppe være oplagt.
Hvis man vil bruge en ELLER-gruppe, indsættes den i OG gruppen (standarden), og der vil stå "ELLER" imellem linjerne:
Sammenligne:
Denne type sammenligner en værdi på en booking med en fast værdi.
Felt: Angiv hvad på en booking du ønsker at lave en sammenligning på. Du kan vælge mellem følgende:
- Ankomstdato (dato, dag, uge, måned, år, sæson, antal dage ledig før, gyldig skiftedag)
- Afrejsedato (dato, dag, uge, måned, år, sæson, antal dage ledig efter, gyldig skiftedag)
- Agent (navn, logget på)
- Ansat (navn, logget på)
- Antal genudlejningsdage
- Antal personer
- Børn
- Faciliteter
- Feriebolig
- Lokalitet
- Målgruppe
- Normal pris
- Ophold krydser Påskedage (tors-man)
- Ordredato (dato, ugedag)
- Overnatninger (påvirkede, søgte, søgte i sæson)
- Sprog
- Spædbørn
- Voksne
Sammenligning: Angiv hvad der skal være sandt for, at sammenligningen er opfyldt.
Der kan vælges mellem følgende:
Værdi: Angiver hvilken værdi feltet på bookingen skal sammenlignes med.
De værdier, du kan vælge imellem, er bestemt af det valgte felt.
Her et par eksempler:
Felt = Ankomstdato - giver mulighed for at sætte en dato ind.
Felt= Målgrupper - giver mulighed for at vælge mellem dine oprettede målgrupper.
Felt= Facilitet - giver mulighed for at vælge mellem alle dine oprettede faciliteter.
Sammenligne til/fra
Denne type vurderer en værdi på bookingen i forhold til et spænd af værdier.
Felt: Angiv hvad på en booking du ønsker at lave en sammenligning på.
OBS ikke alle felter, som nævnt under "Sammenligne" understøtter denne type sammenligning. F.eks. er feltet for faciliteter ikke med som en valgmulighed, men der er komme en ny til - Bookingperiode.
Sammenligning: Angiv hvad skal være sandt for at sammenligningen er opfyldt.
Periode fra-til: Vælg et spænd af værdier, der sammenlignes med.
Typisk to tal eller en periode mellem to datoer.
Her et par eksempler:
Felt= Ordredato - giver mulighed for at indsætte datoer
Felt = Børn - giver mulighed for at indtaste et tal i hvert felt (fra/til)
3 - Indsæt betingelser ved brug af de grønne pile
Når der er opsat en betingelse, så klik på den grønne pil for at indsætte den i reglen.
Nu kan du skrive den næste betingelse ved at udfylde felterne for Type, Felt, Sammenligning og Værdi. Igen skal der klikkes på den grønne pil for at indsætte den i reglen.
Når en betingelse er blevet bygget, skal den tilføjes til reglen. Er der flere betingelse, så vil der være flere grønne pile. Klik på en grøn pil ud for den linje, som du vil have din nye betingelse sat ind efter.
A - Her placeres den nye betingelse over linjen med "Ankomstdato er lig med 24-12-2022"
B - Her placeres den nye betingelse under linjen med "Ankomstdato er lig med 24-12-2022"
Rækkefølgen i dette eksempel er underordnet, da begge betingelser skal være opfyldt før prisreglen gælder.
4 - Betingelser kan kombineres på mange måder
Der er mange felter, der kan kombineres på forskellige måder.
Spørgsmålet er, hvad du ønsker, der skal være opfyldt.
Brug årstal for præcise datoer
Felt: Ankomstdato
Sammenligning: er lig med
Værdi: 24-12-2022
Er det den samme dato, der skal bruges altid, så undgå årstallet, så er du fri for løbende at skulle opdatere prisreglen.
Undgå årstal for at slippe for at opdatere reglen hvert år
Her er felterne "Ankomstdato (dag)" og "Ankomstdato (måned)" brugt til at definere den 24. december.
Andre felter, der kan bruges for at undgå årstal er f.eks. en bestemt uge ( f.eks. uge 7 for vinterferien) eller en sæsonkode.
Miniferie - kan opbygges på flere måder
1 - Betingelse: Man kan booke 4 overnatninger.
2 - Betingelse: Man kan booke 4 overnatninger, og alle overnatningerne skal være i Sæson C.
Du kan lave en prisregel for 3, 4, 5 og 6 overnatninger - eller du kan kombinere dem til én prisregel.
3 - Betingelse: Man kan booke 3-6 overnatninger.
4 - Betingelse: Man kan booke 3-6 overnatninger, og alle overnatningerne skal være i sæson C.
Da jeg har valgt et spænd for antal overnatninger, så kan jeg ikke bare vælge, at overnatninger søge i Sæson C er lig med 3-6 overnatninger.
Det vil betyde, at hvis jeg booker 6 overnatninger, og kun de 3 ligger i sæson C, så vil reglen stadig gælde. Betingelserne er jo opfyldt.
Men ved at definere hvilke sæsoner, der ikke må være nogen overnatninger i, så kan jeg undgå at skulle definere, hvad der skal ske for hhv. 3, 4, 5 og 6 overnatninger.
Når der ikke må være nogen overnatninger i en sæson, så vælger man "Sæson"(felt) + "er mindre eller lig" (sammenligning) + "0" (værdi).
Betingelser er kun ét område af en prisregel - se evt. et eksempel på en hel prisregel for en miniferie her.
Last Minute
Betingelse: Der er mindre end 7 dage til ankomst, og bookingen skal være på minimum 7 dage.
Se evt. et eksempel på en hel prisregel for et Last Minute tilbud.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.