Det store overblik
For at kunne modtage indbetalinger fra kunder og foretage bankoverførsler til kunder og husejere/kreditorer, så skal man naturligvis have en eller flere bankkonti hvorpå der kan indsættes overførsler og hvorfra der kan udbetales penge.
Indbetalinger fra kunder registreres i BookingStudio ved at der laves et udtræk af kontooverførsler i bureauets netbank/online banking system, der gemmes som en tekstfil. Herefter indlæses filen i BookingStudio og bogføres. Se artiklen Indlæsning af indbetalinger fra bank for gennemgang.
Udbetalinger/overførsler foregår lige modsat: I BookingStudio laves et udtræk af de betalinger der skal foretages, hvorefter de bogføres. Se for eksempel artiklen Afregn skyldigt beløb til debitor.
For at kunne få bankoverførsler med indbetalinger ud fra en bankkonto og ind i BookingStudio og omvendt få udbetalinger af skyldige beløb til kunder eller kreditorer fra BookingStudio og ind i banken så beløbene kan overføres, der laver man i BookingStudio under Økonomi > Bankkonti en række opsætninger, der beskriver ens fysiske konti i banken, samt hvordan de enkelte konti kan hhv. levere data til BookingStudio og modtage data fra BookingStudio.
For hver enkelt bankkonto man definerer under Økonomi > Bankkonti skal man angive en række oplysninger. Her er et fiktivt eksempel:
Bankoplysninger
Her angives et kendenavn samt de grundlæggende oplysninger om kontoens banken.
De fleste af disse oplysninger er som regel blot informative, bortset landet, der altid skal anføres korrekt, for at overførslen kan laves rigtigt.
Kontooplysninger
Her angives kontooplysninger så banken kan sende de korrekte oplysninger med ved bankoverførsler/udbetalinger.
Felterne "Signer Id " samt "Aftalenr." benyttes kun ved visse typer SEPA-overførsler og kan som regel efterlades blanke.
Bankintegrationer
Her er tale om informationer for de to typer transaktioner, hhv. bankoverførsler (betalinger) og bankindbetalinger.
Eksport format for bankoverførsler
Her skal angives hvilket format som banken forstår, når der laves udbetalinger fra BookingStudio. Den pågældende bank skal kunne forstå det format, som er valgt her.
Konto til bankoverførsler
Her angives den likvidkonto fra kontoplanen i BookingStudio, som skal bogføres fra, når der laves udbetalinger via denne bankkonto.
Import format for bankindbetalinger
Her skal angives hvilket format filen fra banken er på, så BookingStudio kan genkende betalingerne.
Konto til bankindbetalinger
Her skal angives hvilken likvidkonto fra kontoplanen i BookingStudio som indbetalingerne skal bogføres på ved indlæsning af indbetalinger.
Læs videre
Indlæsning af indbetalinger fra bank
Indstillinger for indlæsning af indbetalinger
Afregn skyldigt beløb til debitor
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.