I forbindelse med GDPR lovgivningen kan man udføre en lovmæssig korrekt sletning af kunder og kreditorer i BookingStudio.
Hvem kan foretage det? - En GDPR sletning kan kun udføres af de brugere, der har rettigheder til det (administratorer eller en med rettigheder i brugerrollen).
OBS kreditor - En kreditor kan kun bestilles GDPR slettet, såfremt vedkommende ikke har aktive varer eller ferieboliger.
Man skal holde sig for øje, at en GDPR sletning er en ikke-reversibel ændring af data, og der er derfor ikke er nogen form for fortrydelse indbygget.
Sådan gør du:
Søg GDPR via supersøgeren eller via kontrolpanelet. Indstillingerne for GDPR skal være sat.
Vælg "GDPR sletninger" for at gennemføre en sletning.
Bestil GDPR sletning af en kunde/kreditor
Vælg om det er en kunde eller kreditor, der skal slettes, og klik på den knap.
Der kan kun slettes én person ad gangen.
Klik på f.eks. "Ny kunde sletning". Først skal kunden findes.
Der kommer en søgeboks op, hvor du kan søge efter kunden.
Når kunden er valgt vises en oversigt over kunden og de reservationer, der måtte ligge på kunden.
Klik på knappen "Vis plan for sletning".
Plan for sletning
Der er flere faser i GDPR sletningen. Planen viser hvad der sker og hvornår. Dette med udgangspunkt i GDPR indstillingerne, og om der er aktivitet på personen (reservation eller transaktion), der endnu ikke er afviklet.
Først sker der kun en soft delete (det sker X dage efter sidste afrejse).
Alle andre handlinger (anonymisering af data) sker senere.
Planen skal godkendes for at sætte proceduren i gang.
Der kommer en bekræftelse på, at nu er sletningen bestilt.
Kunden kan nu ses i oversigten med datoer for, hvornår sletningen starter og endelig slutter.
Du kan også se, hvem der har igangsat proceduren og hvornår.
Lige så snart sletningen er bestil, ændres mulighederne for visning og brug af kunden/kreditor.
Læs mere om hvad der sker her:
- Kunden
- Kreditor
Mulighed for at fortryde en sletning
Det er kun muligt at fortryde en sletning, hvis processen for sletningen endnu ikke er startet.
Dvs. kunde/kreditor, der har status "Afventer". Kun her vil knappen "Annuller sletning" blive vist.
Se arkiv
I oversigten for bestilte sletninger, kan du også se de personer, har fået gennemført en GDPR sletning. Klik på "Se arkiv".
Det er dog kun persontypen, det angivne ID og datoer for processen, der vises i listen.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.