Indkomne SMS'er vises i notifikationscenteret ->SMS modtaget.
Når en SMS kommer ind, så undersøger systemet hvem, der har det indgående SMS nummer (kreditor, kunde, servicegruppe, servicemedarbejder eller en anden kontakt).
Afsendertypen står i parentes under afsender.
Er afsenderen understreget, så er der et link direkte til afsenderens dashboard. Det gælder for både kunde, kreditor, servicemedarbejder pg servicegruppe. Man kan se, at cursoren ændret sig, når den holdes over navnet.
Se flere info via "Vis samtale"
Klik på "Vis samtale" for at se hele dialogen i SMS kommunikationen.
Når musen holdes over SMS beskederne, så kan der ses yderligere info.
Hold musen over den modtagende besked, og telefonnr., dato og klokkeslæt vises for afsendelse.
Hold musen over beskeden bureauet har sendt, og dato samt tidspunkt vises.
Hold musen over ikonet for medarbejderen, og navnet på medarbejderen vises.
Hvorfor står kreditors nummer som ukendt?
Hvis samme telefonnummer optræder flere steder, så kan systemet ikke tolke, hvem nummeret kommer fra og det noteres med (ukendt).
Det kan bl.a. ske i de tilfælde, hvor kreditor ejere flere ferieboliger.
Hvorfor kan systemet ikke se at SMS beskeden er fra en gæst?
SMS'er fra tyske gæster kommer altid ind i formatet +49 xxxxxxxxxxx format.
Hvis gæstens mobilnummer er registreret som 0049xxxxxxxxx i BookingStudio, så kan systemet ikke finde +49 nummeret.
Hvorfor kan jeg ikke se ferieboligen på gæsten, når de sender en SMS?
Systemet ved ikke i hvilken anledning en gæst skriver. Det kunne være ifm. med et aktuelt ophold, men også vedr. en anden reservation, eller noget gæsten ønsker til næste år. Derfor kobles gæstens afsender informationer ikke sammen med yderligere info end navnet.
SMS fra servicegrupper/servicemedarbejdere
Når der bliver modtaget en sms, så leder systemet først efter en servicegruppe, hvor en af gruppens medarbejdere har det indkomne nummer. Er der en servicegruppe, så tilknyttes sms'en til servicegruppen.
Hvis der IKKE er fundet en servicegruppe til nummeret, men der findes en "løsreven" servicemedarbejder, der matcher nummeret, så bindes sms'en til medarbejderen.
Det er ikke muligt at få vist hvem servicemedarbejderen er, hvis afsendertypen står som servicegruppe.
Tilknytning til afdelinger
Når bureauet sender en SMS ud, så sendes det fra bureauets nummer - og der er kun ét.
Når en SMS kommer ind (evt som svar på en udsendte SMS), så kigger systemet på afsenderens tilknytning til de forskellige afdelinger. Systemet undersøger hvem, der har den indgående SMS nummer.
Et mobilnummer på en kreditor er tilknyttet en afdeling via kreditors feriebolig.
Hvis der er flere kreditorer, der har det samme nummer (en som det primære og en som det sekundære), så vælger systemet den kreditor, hvor nummeret er det primære.
Bruges mobilnummeret som primære nummer på flere ferieboliger i forskellige afdelinger, så er det tilfældigt, i hvilken af afdelingerne SMS'en havner.
Kinesiske tegn i SMS'er
SMS vises nogle gange, som kinesisk tekst. Dette sker typisk, når der modtages SMS fra tyske mobilnumre med emojis i. Problemet opstår pga. at tyske mobiloperatører koder indholdet af SMS med emojis anderledes end hvad vi gør i Danmark.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.