Når en reservation / et bilag annulleres, er der 2 valgmuligheder i processen for type af annullering.
Normal annullering - her får ejer ikke penge for bookingen
Afbudsannullering - her får ejer penge for bookingen og perioden defineres som "Genudlejning"
Ved en ombooking til en anden feriebolig, skal der også vælges, hvordan den første feriebolig skal annulleres - normal annullering eller som afbudsannullering.
Er man kommet til at annullere med "Normal" og det skulle have været "Afbud" (eller omvendt) er det dog muligt at skifte annulleringstype.
OBS - har der været kreditorskifte på ferieboligen, kan man ikke ændre annulleringstypen.
Sådan ændres annulleringstypen
Er der f.eks. valg afbudsannullering til et bilag (se teksten i den orange label på bilaget), men det ønskes at det skal være en normal annullering, så kan typen ændres ved at klikke på den sorte pil til højre for bilaget. Vælg "Skift annulleringstype".
Et nyt skærmbillede kommer frem, der fortælle hvilken annulleringstype du er ved at ændre fra og til.
Klik på "Udfør skiftet" for at gennemføre processen.
Resultat
Det kan nu ses, at den orange label ved bilaget har skiftet tekst, og er nu blevet til en normal annullering.
Udover den synlige ændring af annulleringstypen, sker følgende:
Afbud -> Annullering
- Ferieboligen er ikke længere i "Genudlejnings status" i perioden for annulleringen
- Der kommer nye bogføringslinjer på den kreditnota der blev oprettet ved den oprindelige booking, således ejer nu ikke får penge for bookingen
Annullering -> Afbud
- Ferieboligen er nu markeret med "Genudlejnings status" i perioden for annulleringen
- Der kommer nye bogføringslinjer på den kreditnota der blev oprettet ved den oprindelige booking således ejer nu får penge for bookingen
OBS når en annullering skifter fra Afbud til Annullering
Hvis en reservation er blevet annulleret med et afbud, og der er kommet nye reservationer på datoerne, så vil de nye reservationer være oprettet med 0 kr. til kreditor pga. genudlejning.
Hvis afbuddet ændres til en almindelig annullering, så påvirker det ikke de nye reservationer.
Dvs. ejer får ikke længere penge for den annullerede reservation, men der vil stadig stå nul kr. til ejer på de nye reservationer. De nye reservationer blev stemplet ved oprettelse, så dette skal tilpasses manuelt. Ret kostprisen til på de nye reservationer (rediger faktura/tilbud).
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.